P-skiven der skaber sikkerhed og tryghed for mennesker med handicap

Phandicap er en digital parkeringsskive med QR-kode, handicapsymbol og serienummer. En blå, pulserende lysring viser, at tilladelsen er gyldig – og en rød ring advarer, hvis skiven er stjålet eller misbrugt.

  • ✓ Ingen app og ingen særskilt registrering, når bilen parkeres.
  • ✓ Kan også bruges som et almindeligt parkeringsur via tænd/sluk-knappen bag på uret.
Hør mere om PhandicapSådan virker det
Phandicap digital parkeringsskive monteret på instrumentbrættet med blå lysring

Udfordringen

Handicapparkeringskort er afgørende for mange menneskers hverdag. Men de papirbaserede kort bliver stjålet, videresolgt og misbrugt – og det går ud over dem, der reelt har brug for pladsen.

Links åbner artiklerne hos de respektive medier.

Sådan virker det

  1. Montér skiven – uden værktøj. Phandicap sidder i den medfølgende gummiholder, som nemt klemmes ind mellem forruden og instrumentbrættet. Den fleksible, bløde gummiløsning passer til alle biler, og skiven er synlig udefra.
  2. Parkér – helt uden app. Der er ikke brug for en app eller særskilt registrering, når bilen parkeres.
  3. Skiven viser din tilladelse digitalt. LCD-displayet viser P-tid, handicapsymbol og QR-kode, og skiven har et unikt serienummer.
  4. Blå pulserende ring = gyldig tilladelse. Lyset er synligt for parkeringsvagten, der kontrollerer bilen.
  5. Rød blinkende ring = stjålet eller misbrugt. Skiven blinker rødt og udsender samtidig en høj hyletone. Den advarer parkeringsoperatøren og myndighederne, så politiet kan underrettes.
To Phandicap-skiver side om side: til venstre med blå lysring (gyldig), til højre med rød lysring (stjålet eller misbrugt)
Blå ring: gyldig. Rød ring: stjålet eller misbrugt – ledsaget af en høj hyletone.

Ved tyveri eller tab: Den udstedende myndighed får besked og kontakter skiven via den trådløse e-SIM-forbindelse. Skiven skifter derefter til den røde, blinkende ring og den høje hyletone. I Danmark arbejdes der på, at Danske Handicaporganisationer bliver den eneste udstedende myndighed.

Indbygget kamera: I fronten af uret er der monteret et kamera, der tager en række fotos af personer, der virker mistænkelige foran uret. Fotos gemmes kun i 72 timer, hvorefter de automatisk slettes igen. Kun den udstedende myndighed kan se fotos, og de er beskyttet af et unikt password, der kun passer til det enkelte parkeringsur.

Også som almindeligt parkeringsur: Handicap-parkeringsuret kan også bruges som et almindeligt parkeringsur via tænd/sluk-knappen bag på uret.

Udlevering: Phandicap-parkeringsuret udleveres af den udstedende myndighed.

Fordele

  • Sikkerhed mod tyveri

    En stjålet skive afslører sig selv med rødt blinkende lys og en høj hyletone og varsler parkeringsoperatør og myndigheder. Et kamera i fronten tager fotos af personer, der virker mistænkelige foran uret.

  • Nem kontrol

    Den blå ring og QR-koden gør det hurtigt for parkeringsvagter at se, at tilladelsen er gyldig.

  • Solcelle og USB-C

    Indbygget solpanel og lithiumbatteri, med USB-C-opladning som supplement.

  • Altid forbundet

    Indbygget 4G-modul, så skiven kan melde status. 4G-forbindelsen kræver et abonnement på 25 kr. om måneden (3,49 €).

Eksploderet tegning af Phandicap: monteringsbeslag, LCD-display, lysring, solpanel, printplade med 4G-modul, lithiumbatteri og USB-C
Indeni: monteringsbeslag, LCD, lysring, frontkamera, solpanel, PCBA + 4G-modul, lithiumbatteri, USB-C.
Phandicap monteret i forruden på en bil
Phandicap i forruden.
Phandicap set fra siden med USB-C-port
USB-C-port i siden.

Om stifteren

Portræt af Allan Søby Feldt, stifter af Phandicap

Phandicap er stiftet af iværksætter Allan Søby Feldt. Allan grundlagde kildevandsvirksomheden Aqua d'Or i 1987 og har siden været aktiv som iværksætter og investor.

Allan Feldt har selv designet og opfundet Phandicap-parkeringsuret. Der er søgt patent på hele konceptet, som ønskes udbredt i hele verden via de udstedende myndigheder i hvert land. Allan Feldt arbejder også på at opnå en EU-godkendelse.

Motivationen var at skabe en dansk unicorn-virksomhed, der samtidig løser et stort problem for mennesker med handicap.

Kontakt

Er du interesseret i Phandicap – som bruger eller samarbejdspartner? Vi hører gerne fra dig.

Adresse: Feldt Holding, Martinsvej 5, 1926 Frederiksberg C
E-mail: feldten@me.com
Telefon: +45 40 50 03 06
Udlevering: Phandicap udleveres af den udstedende myndighed. Der er ingen andre forhandlere end Danske Handicaporganisationer.
Oprettelsesgebyr: 499 kr. (engangsbeløb). Abonnement: 25 kr. om måneden (3,49 €). Fuld garanti, så længe abonnementet løber. 5 kr. af den månedlige betaling går til den udstedende organisation, som kan bruge indtægterne til at forbedre forholdene for mennesker med handicap. Det er brugeren, der betaler. Allan Feldt arbejder på at få fonde og mobilselskabet, der leverer e-SIM-forbindelsen, til at sponsorere konceptet. Målet er, at mennesker med handicap ikke skal have udgifter til deres nødvendige parkeringsur – der er endnu ingen aftaler på plads.